Som barn tog min far med tit med på fisketure om sommeren. Her fiskede vi næsten altid efter fladfisk fra mole og engang imellem fra stranden.
Jeg må med skam indrømme, at jeg ikke 100% kan huske øjeblikket da jeg fangede min første fisk, men jeg kan godt huske nogle små brudstykker. Jeg kan ikke huske følelsen af at fisken huggede, men jeg kan huske da jeg stolt stod med den da den endelig var på land. En fin lille Ising fra Strib på Fyn i 1989. Det var nok der jeg så småt begyndte at blive lystfisker.
i 1992, da jeg var 9 år gammel, blev jeg for alvor vild med fiskeriet. Når man er barn skal der som regel fisk til, før man synes det er spændende. Det kom der for alvor på molen i Nr. Vorupør i sommeren 1992. På halvanden time fangede jeg 13 rødspætter. Jeg kan huske jeg synes det var helt vildt - næsten lige så vildt, som da Danmark i samme uge vandt EM i fodbold - men også kun næsten.
I de sidste år i folkeskolen og i gymnasietiden blev det ikke så tit til fiskeri. I 20'erne var det afløst af fodbold, byture, studier og meget andet.