7. maj 2020

Lundbæk

Limfjorden
Lundbæk, Limfjorden

OLR-debut-tur

Jeg har endelig fået fat i nogle OLR woblere. Da jeg endelig havde besluttet mig for at prøve at få fat i nogle lykkedes det ikke i første forsøg ved Lystfiskermessen i Middelbart - og kort tid derefter blev det meldt ud at der ikke ville blive lavet flere. Heldigvis var der nogle ved maleren, som jeg var så heldig at få en pakke af. Inden da lykkedes det mig dog også at få fat i 3 stk. til en fornuftig pris. Tusind tak til de to sælgere herfra.

I dag skulle de så luftes for første gang - og kæresten havde proklameret at hun ville med - så vi tog en lyntur til Lundbæk, hvor jeg har været så mange gange før med held.

  • Læs mere

Efter kort tid havde jeg min første fangst, på en OLR, på krogen. Ganske vist en hornfisk, men stadigvæk den første fangst. Det var fedt - og gav lidt blod på tanden. Vi bevægede os ikke så hurtigt, men jeg fik grønt lyst til at gå lidt hurtigere og lidt længere ud, mens hun blev tættere på land.

Hvad jeg ikke opdagede var at hun nåede at have en hornfisk på indenfor 5-10 minutter derefter. Den hoppede desværre af krogen.

Jeg havde ikke det store held med fiskeriet, hvor jeg tidligere havde oplevet fisk. Der var til gengæld også lidt mere vand end de sidste par gange jeg har været derude, så jeg fiskede lige det lidt lavere vand af igen på vej ind. Pludselig uden forvarsel, i form af hug eller følgere, så havde jeg en lidt mindre havørred på krogen. Vil skyde den til 25 - 30 cm. Den fik selvfølgelig friheden igen. Den blev taget på en brun, orange og hvid OLR. Du kan se den længere nede i galleriet.

Det var alt det blev til på denne tur - en kort tur med fiskeri i max halvanden times tid. Selvom det kun blev til en mindre havørred, så var det stadigvæk fedt at få fisk på første tur med en agn jeg længe gerne har villet have fingrene i 😉

Mere information

Fik en hurtig video af fisken, som jeg har fået et billede ud af. Den OLR den er taget på kan ses på billede nr. 2.