5. - 6. oktober 2019

Snurrebasse Cup

Mariager Fjord & Limfjorden
Stinesminde, Mariager Fjord.

Efterår 2019

Dag 1, lørdag den 5. oktober, blev brugt på Revsbæk og Kongsdal ved Mariager Fjord og Næsbydale ved Limfjorden. Både min makker og jeg fik fisk.

Dag 2, søndag den 6. oktober blev brugt ved Revsbæk, Østergaarde og Stinesminde - alle spots ved Mariager Fjord.

  • Læs mere
  • Se video

Dag 1

Revsbæk, 06:00 - 08:00
Vi startede på det spot, hvor vi 3 uger forinden begge havde 3 fisk oppe af vandet. Vi så masser af småfisk springe lige da vi startede omkring solopgang. Det blev dog kun til enkelt til min kammerat + en der nappede på, men hoppede af igen, til mig. Begge undermålere.

Kongsdal, 09:00 - 10:00
Kongsdal viste sig at være fuldstændig dødt. Vi hverken så eller mærkede noget som helst. Vi fiskede kun 1 times tid, inden vi ændrede den oprindelige plan for dagen.

Næsbydale, 12:15 - 14:15
Vi tog en chance, pakkede grejet sammen og kørte til Næsbydale ved Limfjorden. Det kastede en enkelt fisk af sig til mig. Den var på ca. 35 cm. og fik selvfølgelig sin frihed igen. Jeg overvejede et kort øjeblik at give stangen til min kammerat, da hånden ikke helt var med på en spjættende fisk. Det gik dog lige nøjagtigt, så jeg fik den selv på land.

Dag 2

Revsbæk, 06:15 - 09:15
Jeg fik en mindre havørred indenfor den første halve times tid. Den var dog kun på ca 20 - 25 cm., men den gjorde at vi fik troen tilbage. Som på dag 1 så vi en masse småfisk i vandet, men ingen af dem gad bide på. Der stødte lidt flere fiskere til, så vi tog en kort kaffepause og lidt flere kast inden vi kørte videre. Jeg nåede at få min anden fangst - en helt lille havørred på nok max. 15 cm.

Østergaarde, 09:20 - 10:30
Vi gav det et kort forsøg ved Østergaarde og ned mod bilfragmenteringen, men der var andre der havde fået samme idé. Så vi fik ikke fisket hele det stykke af vi gerne ville, men man må huske at respektere andre fiskere og holde afstand.

Stinesminde, 11:15 - 13:30
Det var ved at være sidste chance for den store fisk, så vi gav Stinesminde / Høllet en chance på lidt over 2 timer. Det gav dog ingen fisk. Uanset hvad var det 2 fede dage - med en god undskyldning for at få fisket en hel masse.

Mere info

Jeg har samlet lidt video og billeder fra de to dage. Videon viser en havørred der hugger, men ikke bliver kroget godt nok. Efterfølgende viser den sig lige ved at hoppe op af vandet.