På jagt efter fiskene
Jeg har haft svært ved at finde fiskene de sidste gange jeg har været afsted, så det er efterhånden ved at være et stykke tid siden jeg har haft fisk på krogen.
I dag var planen at tage til Sildehagen og efterfølgende Havnø i Mariager Fjord, på jagten efter havørreden.
- Læs mere
Jeg startede ca. kl. 9.00 ved Sildehagen. Vejret var noget mere stille end det så ud til dagen inden på både YR og Havørred.com. Faktisk var der næsten havblik da jeg startede. Ikke helt optimalt, men vildt dejligt vejr at fiske i.
Sildehagen smed desværre ingen fisk af sig, så jeg tog videre til Havnø efter et par timer og en kaffepause.
Det var kun anden gang jeg var ved Havnø og umiddelbart synes jeg at det så ud til at kunne være et godt spot på årstiden. Der var nogle lange stykker med forholdsvis lavt vand. Bunden var meget sandet, men med store muslingebanker rundt omkring.
Det blev desværre heller ikke fisk ved Havnø, men det er absolut et spot der skal prøves igen.
Du kan læse mere om Sildehagen i min spotguide om Sildehagen.