Spotguide

Bramslev bakker

Mariager Fjord
Bramslev Bakker, Mariager Fjord

En god helårsplads

Bramslev Bakker er en af de smukkeste steder ved Mariager Fjord og fiskeriet kan være lige så godt. Bundforholdende varierer meget alt efter om du fisker mod øst eller vest - du kan støde på alt fra semi-blød sandbund, muslingebanker, stenbund og ålegræs.

Vær opmærksom på at du ikke må opholde dig på bakkerne i tidsrummet 23.00 - 7.00, så i sommermånederne hvor fiskeriet starter tidligt skal du måske starte et andet sted, alt efter hvor tidligt du er ude.

  • Læs mere
  • Se video

Pladsen er i bund og grund en god helårsplads, men specielt i foråret, når havørrederne trækker ud af åer og bække kan det være et godt spot, da Valsgaard bæk som sagt ligger tæt på. Der er også områder hvor børsteormene, som havørrederne spiser sig fede i, findes i store mængder.

Fisker du mod vest skal du være opmærksom på halvårsfredningen, fra 16. september til 15. marts, ved Valsgård bæk.

Parkering

  • På toppen af bakkerne - gratis
  • Helt nede ved foden af bakkerne - mod betaling (5 kr.) ved bommen på toppen.

Fordele ved pladsen

  • Nem at komme til, hvis man smider en 5'er ved bommen og kører hele vejen ned
  • Muligt at fiske både vest og østpå - så alt efter vind og vejr kan du tilpasse dit fiskeri så det passer dig bedst muligt

Ulemper ved pladsen

  • Kan være godt besøgt, så måske er der ikke er plads når du ankommer
  • Parkerer man på toppen, kan turen op igen være, sagt på godt jysk, træls

Mere info

Jeg har samlet lidt materiale fra Bramslev Bakker. Først en video fra en tur i starten af 2020, hvor de sidste 3 fisk fra videoen er fanget indenfor ca 13-14 minutter ved Bramslev Bakker.

Derudover kan du se et kort med link til rutevejledning for parkering, hvor du kan starte med at fiske og meget mere. Der er også info om de fredninger der er i nærheden af pladsen.

Der er 1 fredning tæt på Bramslev Bakker:

Valsgård bæk

Denne halvårsfredning skal du være opmærksom på, hvis du fisker mod vest. Her er fredet fra 16. september til 15. marts.

Er du tvivl om hvor fredningerne er, så vil jeg klart anbefale dig at bruge havørred.com. Jeg bruger den hver gang jeg er afsted. Den fås også som app til smartphones via. App Store og Google Play.